Ordensregler

Ordensregler.

Som ethvert andet sted man er gæst, er der selvfølgelig nogle retningslinier og ordensregler der skal overholdes når man er lejer på Højbjerg.


Borde / stole

Borde og stole må IKKE flyttes til andre rum og må IKKE tages med udenfor.

Ved afrejse skal borde og stole tørres af og placeres jvf. rumfortegnelsen der er ophængt i spisesalen.


Sovesal / køjer

Madrasserne må ikke fjernes fra sovesalene eller byttes rundt mellem køjerne, da der er flere forskellige størrelser.

Lagner skal medbringes og benyttes.

Mad og drikke må ikke medbringes på sovesalene.

Der må naturligvis ikke skrives eller tegnes på vægge, lofter og andet inventar (reperation efter malerregning)


Toiletter

Toiletter og håndvaske skal rengøres dagligt.

Stopper et afløb fra toilet eller håndvask, skal dette straks meddeles opsynet.


Køkkenet

Vi forventer, at køkkenet og køkkengrej benyttes og afleveres som var det ens eget.

Renlighed i køkkenet er en forudsætning for at få et vellykket lejrophold.

Ødelagt køkkengrej skal erstattes efter nypris.


Lejrbål / grund

Træfældning og ødelæggelse af beplantning og hegn, samt færdsel på de til lejrens tilstødende marker, er selvfølgelig IKKE tilladt.

Det træ der er fældet på grunden og ligger i bunden af bevoksningen må benyttes til såvel brændeovn som lejrbål. Der må kun tændes bål på de anlagte bålpladser, dog må der etableres små og midlertidige bålpladser på strandstykket, men det er en regel at disse fjernes igen efter brug, og at der kun tændes bål under hensyntagen til lejrens naboer.

Vis hensyn til vores naboer når I bevæger jer rundt i området omkring lejren.

De private strandområder må gerne passeres, men ikke bruges til ophold.

Badning må kun foregå fra Højbjergs eget strandstykke, som ligger umiddelbart på den anden side af vejen, og støder direkte ned til vandet.

Der må ikke spilles høj musik udendørs eller for åbne vinduer og døre.


Opklæbning

Brug opslagstavlerne til meddelelser. Der må ikke benyttes tape og lignende på døre, vinduer, vægge, lofter og lamper.


Vinduer

Lejren er ikke forsikret for glasskader (reperation efter håndværkerregning)


Skader

På bygninger og inventar skal erstattes efter håndværkerregning eller til nypris.



Vores mange påbud er desværre nødvendige hvis efterfølgende lejere også skal få et lige så vellykket ophold, som vi ønsker I får.


Vi ønsker jer en rigtig god lejr :)